VisitDenmarks store Danmarkskampagne, "Tættere på dét, der betyder noget", der skal få flere danskere til at holde ferie herhjemme, er et skridt tættere på. Den 17.-18. august drog VisitDenmark til Feddet Strand Resort for at optage til kampagnen, og nu er optagelserne afsluttet.
Camping er danskernes foretrukne ferieform i Danmark, og det skal nu vises frem i kampagnen.

Fra optagelserne på Feddet Strand Camping
CODK samler branchen for at bidrage til kampagnen
Camping deltager som partner i kampagnens niveau 2 med en investering på et større investering.
Det er sket på baggrund af CODKs arbejde med at samle aktørerne i branchen og få dem til at bidrage økonomisk til kampagnen, hvilket har givet camping en central rolle i Danmarkskampagnen. Bl.a. har en stor del af de danske campingforhandlere og importører har bidraget til kampagnen. Derudover har foreninger såsom DCU, DK-CAMP og FLID også bidraget.
I kampagnen viser VisitDenmark, hvordan det konkret føles at holde ferie i Danmark, og for camping betyder det, at vi kommer med i en national fortælling om nærvær, frihed og fællesskab.
Under optagelserne var en familie og et par, der også optrådte som bedsteforældre, med foran kameraet, så alle aldersgrupper er repræsenteret i materialet. Ifølge VisitDenmark gik optagelserne rigtig godt, og der er kommet masser af godt indhold i kassen, der viser den gode campingferie og de øjeblikke, der følger med.
Vi glæder os til at kunne dele materialet med jer, så snart det er klar.
Du kan læse mere om kampagnens indhold HER under medlemslogin.